Menu

Pony Stars (0-2. klasse)

Er du klar til at ride, lege og have det sjovt med din kæphest? Så kom med på Pony Stars-holdet i SHIF.

Pony Stars er for piger og drenge i 0.–2. klasse, og her får du masser af fart, fantasi og fællesskab. Vi lærer at ride skridt, trav og galop samt forskellige dressurøvelser, vi leger ponygames og rider ringridning, vi springer springbaner samt højdespring, og måske træner vi endda en kvadrille sammen. I løbet af sæsonen finder vi også på sjove lege og spændende aktiviteter med vores kæpheste – både inde og ude.

At gå til kæphest i SHIF er meget mere end bare sjov og leg. Det er en aktivitet, der kombinerer: kreativitet, fantasi, bevægelse, motion, balance, timing, koordination, læring, samarbejde og sidst men ikke mindst fællesskab. Pony Stars er for alle; både for begyndere og mindre øvede, men også for de mere øvede. Lyder det som noget for dig, så kom og prøv holdet af. Hvis du har en kæphest, så medbring den meget gerne – hvis ikke, så har vi en, som du kan låne.

Opstart: tirsdag d. 9/9 2025 kl. 16:30-17:15

Instruktører: Marianne & Silje Holdansvarlig; Marianne Gade, 61 16 24 24

Luk